
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en gruppe af gennemgribende udviklingsforstyrrelser. En udviklingsforstyrrelse er biologisk betinget og skyldes en afvigende udvikling i hjernen i forhold til den normale udvikling. En udviklingsforstyrrelse er medfødt, enten på grund af arvelige forhold eller komplikationer under graviditeten eller fødslen. De arvelige årsager ligger i et samspil mellem flere gener. ASF er et livslangt handicap og kan ikke helbredes eller kureres, men der findes mange muligheder for hjælp til udvikling og bedring, så personen kan få en god livskvalitet. ASF er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for autismespektret. Mennesker med ASF har oftest ikke noget synligt handicap. Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne, hvilket kan hænge sammen med deres nedsatte forståelse for andres tanker og følelser. Nogle har svært ved at opfatte mennesker som hele tænkende væsener. Udviklingen hos mennesker med ASF er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser og i mange tilfælde stereotype tanke- og adfærdsmønstre, ritualer og/eller særinteresser.
ASF kan optræde sammen med andre handicap, sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Det kaldes komorbiditet og kan ses i forbindelse med bl.a. udviklingshæmning, epilepsi, sansehandicap, fragilt x-syndrom, Tourettes syndrom, tuberøs sclerose, ADHD og ADD. Der er flere drenge end piger, som får stillet en diagnose inden for ASF.
I det internationale diagnosesystem ICD-10 er ASF officielt defineret som gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Til ASF hører en række former.
Infantil autisme er den mest fremtrædende form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. For at stille diagnosen skal der være tegn på alle tre hovedsymptomer inden treårs-alderen. I nogle tilfælde ses symptomerne allerede i de første måneder af barnets liv. Der kan også forekomme angst, søvn- og spiseforstyrrelser samt aggressiv eller selvskadende adfærd. Mellem 50 og 75 procent er samtidig mentalt retarderet, mens resten er normalt begavet.
Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere tidspunkt for begyndelse (efter treårs-alderen) og/eller ved, at kun to af de tre hovedsymptomer er til stede. Atypisk autisme viser sig oftest hos mennesker med mental retardering. I mange tilfælde dominerer et andet handicap eller en anden sygdom.
Retts syndrom er en sjælden tilstand, som hidtil kun er set hos piger. En normal udvikling afløses i syv- til 24 måneders-alderen af delvist eller fuldstændigt tab af taleevnen, af evnen til at gå og til at bruge hænderne. Stereotype håndbevægelser og hyperventilering (hurtig og unødvendig dyb vejrtrækning) er typisk.
Aspergers syndrom afviger fra infantil autisme ved, at der ikke optræder generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. I det hele taget er der mildere symptomer og en glidende overgang til den normale personlighed. Mennesker med Aspergers syndrom er normalt begavede, men de har vanskeligheder med socialt samspil, bevæger sig ofte klodset eller akavet og har intense særinteresser. Forholdsvis mange med Aspergers syndrom udvikler ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression.
GUU bruges til at diagnosticere børn, som udviser mange, men ikke alle de typiske tegn på ASF, eller hvis vanskelighederne ikke er særlig tydelige før seksårs-alderen. Ofte bruges GUU som en midlertidig diagnose, indtil det kan fastslås, hvilken gennemgribende udviklingsforstyrrelse der er tale om.
Diagnosen gives, når man kan udelukke de øvrige gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mennesker med GUA kan have nedsat evne til at regulere følelser og kan opleve følelseskaos. De kan også have vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed og mangler generelt social interesse. De er normalt begavede. Nogle har samtidig OCD og ADHD.
Kilde: Autismeforeningen, april 2012