Skip til primært indhold

Grejsdalen 15-17

Grejsdalen 15 og 17 er et botilbud for voksne med varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse med meget individuelle behov. Borgerne har generelt et stort behov for støtte til pleje og omsorg samt støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder.

Afdelingens specialer

Grejsdalen 15 og 17 er vi specialiseret i at tage os af mennesker med meget lidt eller helt uden sprog. Enkelte taler, andre udtrykker sig nonverbalt og benytter tegn til tale eller kommunikerer med mimik, lyde, boardmarker, billedmateriale eller andet.

På afdelingen bor der bl.a. borgere med demens og forstyrrelser indenfor autismespektret. Vi arbejder struktureret med at skabe en tryg og forudsigelig hverdag.

Pladser og boliger

Grejsdalen 15 og 17 består af 2 afdelinger og er en del af botilbuddet på Grejsdalen i Nyborg.
I hver afdeling er der 8 lejligheder, lejlighederne er på ca. 40 M2 og indeholder badeværelse, soveværelse samt stue med lille tekøkken. Derudover er der udgang til lille terrasse.

Fra lejlighederne har borgerne adgang til fællesarealer og opholdsrum, hvor der er mulighed for at være sammen med andre, i den udstrækning, man ønsker det.

Botilbuddet ligger centralt i Nyborg, tæt på indkøbsmuligheder og skøn natur ved Nyborg Vold.

I gåafstand fra botilbuddet ligger dagtilbuddet Låddenhøj.

Faciliteter

Centeret har tilknyttet en cafe, vi bruger til større arrangementer og fritidsaktiviteter.

Vi har tilknyttet egen fysioterapeut og sygeplejerske.

Maden bliver leveret fra vores fælleskøkken, der er beliggende på samme matrikel.

Pædagog og borger i en spisesituation

Aktiviteter

De fleste borgere fra Grejsdalen 15 og 17 går på dagtilbuddet Låddenhøj. Borgerne går via en tilrettelagt sti med den nødvendig støtte, som den enkelte har behov for.

Fritidsaktiviteter bliver planlagt ud fra den enkeltes behov og med udgangspunkt i de aftaler, som er indgået på individuelle planmøder.

Pædagogik

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle plan og behov. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang.

For at supplere den pædagogiske praksis samarbejder vi med fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, egen læge, speciallæger, psykiater, neurolog, forflytningsvejleder og synskonsulent.

I praksis betyder det, at vi har en individuel tilgang til borgerne, hvor der ydes den fornødne støtte specifikt til den enkelte og med udgangspunkt i den individuelle plan.

Samarbejdet med pårørende

Som pårørende er du en vigtig samarbejdspartner for at skabe helhed omkring den enkelte borger. Vi vægter åbenhed, tillid og tæt dialog i samarbejdet med de pårørende, som altid er velkomne til at komme på besøg.

I Grejsdalen 15 og 17 inviterer vi pårørende til individuel-plan-møder og pårørendemøder. På møderne er der mulighed for at få indflydelse og indsigt i hverdagen omkring den enkelte borger.

Vi har den overbevisning, at samarbejdet fungerer bedst, hvis vi mødes, når vi skal snakke om bekymringer, nye tiltag eller måske uenigheder, når de opstår.

Vi tager gerne en snak om alle slags emner, store som små, når der er behov for det.

Hvert år holder vi en række arrangementer i de enkelte pårørendegrupper sammen med de borgere, som ønsker det.

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter:

Grejsdalens køkken

Rikke Toftgaard Christensen

Afdelingsleder

Grejsdalen 15-17


3094 0770
APPFWU02V